Autorisationer. Uddannelser i natur- og friluftsliv. sejlads, kano, kajak, klatring. Pensumbeskrivelser. Eksamenskrav. Litteratur. Kompetenceniveauer. Ledere, instruktører, vejledere.Kanoprøven. Havkajakuddannelse. Klatre-Aktivitets-Leder-uddannelsen, Søsportsprøve mv.

Friluftsuniversitetet
Krakvej 5, 3790 Hasle, Danmark, Tlf: (+45) 56-94 90 00
Mail: post@friluftsuni.dk
Web: www.friluftsuni.dk

- Fri Folkelig Forskning og Fordybelse i natur- og friluftsliv


Autorisationer, pensabeskrivelser, normer og uddannelser mv.
indenfor forskellige friluftsområder.

Nedenfor kan du læse og downloade pensum og normer for forskellige friluftsområder
Normerne
downloades som pdf-filer*.
Normerne dækker bl.a. kravene for at at opnå professionel kompetence til at kunne fungere som leder på de enkelte områder.

Du kan også læse om forskellige kompetenceniveauer indenfor forskellige dele af friluftslivet.
Forskellene på at være leder, instruktør og vejleder tydeliggøres således.
Se mere om kompetenceniveauer i friluftsliv her.

Endelig kan du se forslag til litteratur indenfor de forskellige friluftsområder.


Autorisationer, normer og pensabeskrivelser:
- Læs eller download:
Kano-prøven

Pensum til kanoprøven
Dueligheds-prøven

Pensum til duelighedsprøven i
sejlads for fritidssejlere
Grønlandskajak-prøver

Pensum til grønlandskajakprøver
Retningslinjer for havkajak
Søsports-prøven

Pensum til søsportsprøven
Orienterings-prøven

Pensum til orienteringsprøven


Friluftslivets førstehjælp

28 timers førstehjælpsuddannelse med udgangspunkt i de særlige forhold, som gælder i forbindelse med friluftsliv, dvs. ofte med relativt lang indsatstid.
Uddannelsen foregår på højt fagligt og teoretisk niveau og er samtidigt bygget op omkring en række praktiske eksempler og ikke mindst cases.
Med udgangspunkt i disse fokuserer uddannelsen bl.a. på højdesyge, multitraumatisering, smertebehandling (herunder morfinadministration), kuldeskader og ikke mindst hypothermi. Læs mere ved at klikke på billedet --->

Træklatre-prøven

Pensum til
KAL©-prøven i træklatring
Klippeklatre-prøven

Pensum til
KAL©-prøven i klippeklatring


Normerne downloades som pdf-filer.
Pdf-filer kan læses med programmet Acrobat Reader, der kan downloades gratis på:
http://www.adobe.com/products/acrobat/readstep.html
Åbn først programmet, Acrobat Reader, og åbn dernæst pdf-filen fra programmet.


SØSPORTSPRØVEN


OM PRØVEN:
Søsportsprøven henvender sig til mennesker, der dyrker aktiviteter på åbent vand. Det kan være søspejdere, surfere, kano- og kajakroere og mange andre.

Søsportsprøven skal vise, at prøvetageren kan udføre selv- og livredning, såfremt han/hun eller andre kæntrer eller på anden måde kommer i havsnød.

Søsportsprøven indeholder en teoretisk del med overhøring i førstehjælp og alarmering samt
demonstration af trinvis førstehjælp til bevidstløs (vises på dukke) og aflåst sideleje (vises på medie).

"Vanddelen" indeholder 400 meter svømning, svømning med redningsvest (vesten tages på i vandet), svømning med redningskrans, bjærgning med redningskrans, dykning efter dukke og prøve med jolle/ båd.

Søsportsprøven bør aflægges i åbent vand, men kan aflægges i bassin.

Prøven bør aflægges hos en livredningsdommer uddannet af Dansk Svømmeunion, men kan også aflægges hos en svømmeinstruktør, svømmelærer eller anden sagkyndig.

Efter bestået prøve modtager prøvetageren et bevis med angivelse af, hvilke krav der indgår i Søsportsprøven, samt med angivelse af, hvorvidt prøven er aflagt i bassin eller i åbent vand.


SELVE PRØVEN:

1. TEORETISK DEL:
Alarmering, indblæsning, aflåst sideleje

2. SVØMMEPRØVE:
400m svømning, heraf mindst 100m på ryggen
Flyde/træde vande i 2 minutter
Beklædning: Bade tøj

3. SVØMMEPRØVE:
Svømme 50 m - iføre sig redningsvest på dybt vand - svømme 50 m med redningsvest.
Beklædning: Minimum lange bukser og T-shirt

4. SVØMMEPRØVE:
Hoppe på benene i vandet - svømme 10 m med redningskrans til "bevidstløs" medie, lægge mediet i redningskrans og bjærge 25 m til kant & bringe sig selv og mediet på land.
Beklædning, prøvetager: Minimum lange bukser og T-shirt
Mediet: Badetøj

5. SVØMMEPRØVE:
Dykning fra vandtrædning på minimum 3 m vand
Beklædning: Badetøj. Der må ikke anvendes svømmebriller.

6. PRØVE MED JOLLE/BÅD:
Kunne vende båden og selv komme op.
Kunne hale en person op
Beklædning: Den for sportsarten normale beklædning med redningsvest


Prøven bør afholdes i åbent vand.


Søsportsprøven er "fremstillet" af DSLF, Dansk skoleidræt og DUKA SVØM.
Dansk Svømme- og LivredningsForbund kaldes nu: Dansk Svømmeunion.

Download
Søsports-prøven


Pensum til søsportsprøven


ORIENTERINGSPRØVEN


NORMER FOR ORIENTERING I NATUR OG FRILUFTSLIV:

Normerne for orientering i natur- og friluftsliv, er en minimumsstandard for, hvad en vejleder i natur- og friluftsliv bør kunne mht. orientering og vejfinding mv., for at undervise og vejlede i natur- og friluftsliv samt for at arrangere f.eks. fjeld-, klatre-, ski-, vandre-, cykel-, samt kano- og kajakture mv. for andre.

Normerne tager udgangspunkt, i orientering til friluftsbrug med særlig vægt på skandinaviske forhold.

Der er knyttet en autorisationsordning til normerne, så man kan få godkendelse af, at man lever op til normerne.

Indhold:
- Projektioner og positionsbestemmelse
- Korttyper
- Målestoksforhold
- Ækvidistance
- Klination
- Misvisning
- Naturlig orientering
- Kompasser
- Praktisk orientering
- Kortlæsning
- Orientering efter pejlepunkter, krydspejling
- Kursudtagning
- Parallelforskydning
- Ruteplanlægning

Om prøve og autorisation mv.

Normer:
Projektioner og positionsbestemmelse
Der skal vises;
- evne til at skelne mellem fordele og ulemper v. positionering i hhv. det geografiske net og UTM-nettet.
- rutine i og erfaring med at bruge begge positioneringssystemer.

Korttyper
Der skal demonstreres;
- viden om samt kendskab til fordele og ulemper ved forskellige korttyper i friluftssammenhænge.
- rutine i og erfaring med brugen af forskellige korttyper i friluftssammenhænge.

Målestoksforhold
Der skal vises stor rutine i og erfaring med;
- brugen af forskellige målestoksforhold
- udregning af afstande, fra kort til virkelighed og omvendt.

Ækvidistance
Der skal vises;
- kendskab til, erfaring i og forståelse for brugen af ækvidistance i teori og praksis.
- rutine i og erfaring med at tage højde for terrænhældning, både i planlægningen og i den praktiske gennemførelse.

Klination
Der skal demonstreres god forståelse for, samt rutine i og erfaring med; udregninger af klination og brugen af denne i praksis. Dvs., at man bl.a. ud oplysninger om et givet korts målestoksforhold og ækvidistance skal kunne;
- redegøre for, hvor tæt højedekurverne skal ligge på kortet for, at terrænet er potentielt lavinefarligt.
- planlægge forsvarlige turforløb i relation til lavinefaren.

Misvisning
Der skal vises forståelse for, samt erfaring med og rutine i at;
- udlæse og korrigere for misvisning.
- tage højede for misvisning i praksis.

Naturlig orientering
Der skal vises rutine i og erfaring med at orientere ud fra naturlige kendetegn, herunder bl.a. sol, stjerner træers hældning, mosvækst, kirker mv.

Kompasser
Der skal vises god forståelse for fordele og ulemper ved brug af kompasser med både 360° og 400°.
Tilsvarende skal der for disse kompasser vises rutine i og erfaring med;
- at bruge forskellige kompastyper, herunder f.eks. oliefrie, oileholdige og forskellige spejlkompasser.
- at udtage kurser.
- praktisk orientering.
- at omregne mellem kompasser med 360° og 400° inddeling.

Praktisk orientering
Der skal vises rutine i og erfaring med;
- at følge en givet rute i terrænet ud fra en planlagt rute på kortet.
- at finde en givet rute på kortet ud fra en gennemført tur i praksis.
- at følge en givet kurs over længere afstande, både om natten og om dagen og både med og uden tidspres.
- at bedømme afstand i terrænet, både visuelt og vha. skridttælling.

Kortlæsning
Der skal vises stor rutine i og erfaring med;
- at læse kort og kortsignaturer.

Orientering efter pejlepunkter, krydspejling
Der skal vises;
- erfaring med og rutine i at orientere efter mange, såvel som få pejlepunkter.
- erfaring med og rutine i at finde sin position vha. krydspejling.

Kursudtagning
Der skal vises rutine i og erfaring med at udtage kurser fra et givet kort og derefter føge og holde dem i terrrænet, både om natten og om dagen.

Parallelforskydning
Der skal vises;
- forståelse for brugen af parallelforskydning, både på kortet og i terrænet.
- rutine i og erfaring med at paralleforskyde i forhold til en givet kurs.

Ruteplanlægning
Der skal vises rutine i og erfaring med ud fra givne terræner/kort at planlægge passende ruter, der tager højde for f.eks.;
- deltagerforudsætninger.
- terrænforhold.
- vejrforhold.
- nedbørsforhold.
- årstider.
- sneforhold.
- lavinerisici.

Om prøve og autorisation mv.
Dansk Vejlederkreds’ orienteringsprøve er komplementær og tester derfor hele pensum.
Ved bestået prøve udstedes i givet fald tilhørende autorisation.
Prøven er opdelt i en teoretisk og en praktisk prøve, og vil typisk forløbe over 2 dage, idet natorientering indgår som en del af den pratiske prøve.
Prøven foregår med både eksaminator og censor, der begge vælges af Dansk Vejlederkreds.
Ved bestået prøve udstedes autorisation, og resultatet noteres.
TIlmelding til prøven foregår ved henvendelse til Dansk Vejlederkreds

Orienteringsprøven kan tages særskilt.
Orienteringsprøven indgår desuden som en del af Dansk Vejlederkreds’ autorisation for Autoriserede Vejledere i natur- og friluftsliv.

© Dansk Vejlederkreds. Må ikke kopieres, hverken helt eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra Dansk Vejlederkreds.

Download
Orienterings-prøven


Pensum til orietneringsprøven


Udarbejdet af Gert Nielsen, Christian Almer og Sara Nielsen, efteråret 2003.


DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS FOR FRITIDSSEJLERE

1. Hvilke emner indeholder duelighedsprøven?
2. Hvad skal jeg kunne for at bestå duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere?
3. Rammer for den praktiske prøve
4. Hvordan aflægger jeg prøve?
5. Får jeg et bevis, når duelighedsprøven er bestået?
6. Kan jeg også få et sønæringsbevis?
7. Hvor meget koster det, at gå op til en duelighedsprøve
8. Bliver min duelighedsprøve registreret?
9. Hvad nu hvis jeg dumper?
10. Hvor kan jeg få yderligere oplysninger?
DOWNLOAD Duelighedsprøven

1. Hvilke emner indeholder duelighedsprøven?
Søfartsstyrelsen fastlægger kravene for opnåelse af "Duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere".
Duelighedsprøven i sejlads for fritidssejlere består af en teori- og en praktikprøve omfattende:

TEORI
1. Søvejsregler
2. Navigation
3. Søsikkerhed
4. Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer
5. Beskyttelse af havmiljøet

PRAKTIK
6. Fartøjskendskab
7. Styring og manøvrering af et mindre fartøj
8. Fritidsfartøjers maskineri


2. Hvad skal jeg kunne for at bestå duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere?

Teori
Teoridelen af duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere kan afholdes delvis som skriftlig prøve, men skal omfatte en individuel mundtlig overhøring i søvejsreglerne.
Teoriprøven omfatter:
1) Søvejsregler
2) Terrestrisk navigation
3) Søsikkerhed
4) Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer
5) Beskyttelse af havmiljøet

1) Søvejsregler
Du skal være bekendt med indholdet i den seneste udgave af "De internationale søvejsregler". Udover at være bekendt med de almindelige bestemmelser i søvejsreglernes afsnit I skal du kunne identificere forskellige kategorier af skibe ud fra førte lanterner og dagsignaler, kunne gøre rede for, hvorledes man ved hjælp af gentagne pejlinger kan afgøre, om der er fare for sammenstød med observerede skibe, kunne - i tilfælde af fare for sammenstød - afgøre, hvilket skib der har vigepligt, og angive, hvorledes eget skib skal forholde sig, kunne redegøre for forholdsregler under nedsat sigtbarhed, kunne identificere lydsignaler for forskellige kategorier af skibe i forskellige situationer, kunne redegøre for sejlads i snævre løb samt i og i nærheden af trafiksepareringsområder, være bekendt med, at der findes særlige regler for sejlads i indre danske farvande, gennem broer, i havne m.v., og hvor oplysninger om disse regler kan findes, kunne nødsignalerne.

Du skal endvidere kunne redegøre for søvejsreglernes krav om behørigt udkig, for skibsførerens ansvar, samt de almindelige bestemmelser om vagthold i skibe. Til dette hører bl.a. emnerne:
- forsvarlig bemanding, behørigt udrustet fartøj, herunder betydningen af korrekt lanterneføring, sejlads i nærheden af hurtigfærger, stærkt trafikerede områder m.v., alkohol, euforiserende stoffer og sløvende medicin, pligt til at hjælpe andre fartøjer og personer i nød.

2) Terrestrisk navigation
Du skal kunne redegøre for følgende:
- kompassets inddeling, begreberne styret kurs, misvisning og deviation, sejlet kurs og beholden kurs, sammenhæng mellem tid, fart og distance, begreberne sejlet og beholden fart/distance, loggen, loddet, bestikberegning, søkortets indhold og brug, farvandsafmærkning efter IALA-system A, stedliniebegrebet og de terrestriske stedlinier: mærke, pejling og afstand, stedbestemmelse ved samtidige stedlinier, stedbestemmelse ved brug af GPS navigator inkl. korrektion for kort datum, planlægning af sejlads ved udlægning af rutepunkter (waypoints).

Du skal være bekendt med og anvendelsen af følgende publikationer:
Fiskeriårbogen, Havnelodsen, Den danske lods og Kort 1.

Du skal desuden kunne redegøre for, hvorledes man kan indhente informationer om vejrudsigten for det aktuelle farvandsområde.

3) Søsikkerhed
Du skal være bekendt med:
- anvendelse af personligt sikkerhedsudstyr (redningsvest, livline mv.), anvendelse af kollektivt redningsudstyr (flåde), betydningen af at undgå afkøling, indpakning af kuldeskadet person, organisationen af søredning i Danmark og tilstødende farvande, forholdsregler for at undgå unødige eftersøgninger, indholdet af Søsportens Sikkerhedsråds pjecer, hvorledes hjælp tilkaldes, såvel telefonisk som over radio.

4) Forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer
Du skal være bekendt med:
- forebyggelse af brand i fartøjets brændstof, forebyggelse af brand i fartøjets tekniske installationer i øvrigt, faren ved rygning i køjen, anvendelsen af brandslukningsudstyr der er hensigtsmæssigt i mindre fartøjer.


5) Beskyttelse af havmiljøet
Du skal være bekendt med reglerne for beskyttelse af havmiljøet (olieudslip, affald, gråt- og sort lænsevand, kemikalier etc.) og med fredningsbestemmelserne.

Bemærkninger
Du bør forud for prøven have fået demonstreret
- forskellige typer redningsveste, inkl. oppustelige, en redningsflåde, brugen af brandtæppe, brugen af transportable ildslukkere (vand, pulver, CO2).

Praktik
Praktikdelen af duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere begynder med tilrigning af fartøjet, hvorefter det pågældende fartøjs plads forlades. Prøven afholdes til søs og afsluttes igen på fartøjets plads. Nødvendig besætning for at sejle båden må være om bord, men prøveaflæggeren er fører af fartøjet under prøven.
Praktikprøven omfatter:

6) Fartøjskendskab
7) Styring og manøvrering af et mindre fartøj
8) Fritidsfartøjers maskineri

6) Fartøjskendskab
Inden fartøjet forlader sin plads, skal du vise et sådant kendskab til fartøjets konstruktion og udrustning, at du kan forestå klargøring til sejlads. Herunder skal du sikre dig,
- at fartøjet er gjort søklart, at sikkerhedsudrustningen er på plads og i orden, at sejl og/eller motor er klar til brug, at alle ombordværende har den fornødne personlige sikkerhedsudrustning og er vidende om anvendelsen af denne og, at besætningsmedlemmerne er klar over deres rolle under sejladsen.

Du skal have kendskab til almindelig anvendelse af knob og stik. Dette demonstreres ved, at fortøjninger, fald, skøder mv. behandles korrekt i alle forekommende situationer. Du skal endvidere kunne redegøre for sikkerhedsudrustningens brug.

7) Styring og manøvrering af et mindre fartøj
Du skal kunne:
- afgå fra og anløbe kaj eller bro med pæle, styre efter kompas og fjerntliggende punkter, styre efter mærker overét, tage højde for strøm og vinds påvirkning af sejladsen, foretage en mand-over-bord manøvre efter følgende retningslinier:

Prøveholderen udkaster "mand-over-bord bøjen" (MOB-bøjen).
Samtidig varskoes: "Bjærgemærs over bord". Der lægges vægt på, at du viser selvstændigt initiativ og foretager følgende:

Så hurtigt som muligt kaster en redningskrans ud til MOB-bøjen. Dette kan evt. blot markeres.
Etablerer udkig efter bøjen.
Forbereder grej til indfangning og ombordtagning af en overbordfalden line, evt. fortøjning o.lign., men IKKE bådshage).
Foretager en sådan manøvre, at fartøjet kommer helt hen til bøjen og ligger stille ved den i så lang tid, at det er realistisk f.eks. at få en line rundt om en overbordfalden. Bøjen må ikke påsejles eller samles op ved hjælp af en bådshage.

Du skal desuden kunne redegøre for, hvorledes en bevidstløs person kan bjærges ombord i det til prøven anvendte fartøj med anvendelse af den aktuelle besætning minus en person.

Såfremt prøven aflægges i sejlbåd skal du endvidere demonstrere kendskab til:
- sætning, bjærgning og rebning af sejl, trimning af sejl under såvel rumskøds- som bidevindssejlads, stagvending og bomning.

Du skal kende til almindelige maritime udtryk som styrbord, bagbord, agter, luv, læ etc. og kunne redegøre for:
- hvorledes en slæbetrosse til / fra andet skib kan fastgøres om bord i eget fartøj, hvorledes anker og drivanker anvendes, fartøjets begrænsninger i dårligt vejr, hvorledes personers placering om bord er af betydning for sikker sejlads, specielt i dårligt vejr, betydningen af at være opmærksom på forskellige farer for sejladsen, f.eks. bundgarn, drivgarn, drivtømmer, forholdsregler i forbindelse med optrækkende byger, vejrudsigtens indhold på prøvetidspunktet for det farvandsområde prøven afholdes i.

8) Fritidsfartøjers maskineri
Du skal demonstrere kendskab til:
- måling af brændstofbeholdningen om bord og beregning af fartøjets rækkevidde under forskellige omstændigheder, motorens brændstoftilførsel og evt. tændingssystem. Ved dieselmotor skal der kunne redegøres for udluftning af brændstofsystemet, motorens smøreoliebeholdning og supplering heraf, kontrol af motorens kølesystem.

Du skal kunne:
- starte og stoppe motoren, omskifte mellem frem og bak samt fritstille skruen, regulere skruens effekt (omdrejninger / stigning), nødstoppe motoren.

Såfremt den øvrige prøve udelukkende afholdes for sejl, behøver det fartøj, som motordelen af prøven afholdes i, ikke at forlade kajen.

Bemærkninger
Hele prøveforløbet gennemføres under iagttagelse af søvejsreglerne, herunder med specielt fokus på vagthold, behørig udkig og vigereglerne.

Du skal desuden have et kendskab til pensum fra teoriprøven herunder søredning, forebyggelse og bekæmpelse af brand og beskyttelse af havmiljøet, baseret på f.eks. Søsportens Sikkerhedsråds pjecer.

Personer, der har bestået "Prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer speedbåde)", anses tillige for at have bestået praktikprøven til "Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere".

Personer, der alene har bestået praktikprøven til "Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere" anses ikke for at have bestået "Prøven for førere af visse motordrevne fritidsfartøjer".

3. Rammer for den praktiske prøve
Hvilke krav stilles der til prøvefartøjet?
Prøven skal afholdes i et fartøj, der opfylder følgende betingelser:
- vandlinielængden skal være mindst 4,5 m, bruttotonnagen skal være under 20, maskineffekt på mindst 3,5 kW (4,5 hk). Dog kan det vælges at aflægge prøven i et fartøj uden maskineri. I så tilfælde skal den del af prøven, der vedrører fritidsfartøjets maskineri aflægges i et andet fartøj, der dog ikke behøver at opfylde vandliniekravet på mindst 4,5 m.
Maskinen kan være en påhængsmotor.
Fartøjet skal være udrustet med kompas, der kan ses fra styrepladsen, og som er velegnet til at styre efter.
Fartøjet skal i øvrigt have en sådan konstruktion og størrelse, at det efter prøveholderens skøn stiller rimeligt store krav til føreren om beherskelse af almindelige principper for manøvrering.

Er fartøjet, som prøven aflægges i, forsynet med såvel sejl som motor, bestemmer du selv, under hvilket fremdrivningsmiddel prøven skal aflægges, f.eks. at manøvrer uden for havn bliver foretaget for sejl, men at havnemanøvre gennemføres for motor.

Valget af fremdrivningsmiddel i forbindelse med prøvens afholdelse skal dog være i harmoni med bådens hele karakter. En prøve i f.eks. en folkebåd med påhængsmotor bør aflægges for sejl, medens en større sejlbåd med indbygget kraftig dieselmotor meget vel kan gennemføre havnemanøvrer for maskine og manøvrere uden for havnen for sejl. I tilfælde af, at prøveaflæggelsen finder sted i sejlbåd med egentlig motorinstallation, skal kendskabet til fritidsfartøjets maskineri demonstreres om bord i prøvefartøjet.

Du må om nødvendigt selv stille fartøj til rådighed ved prøven.

Hvilke krav stilles der til mand-over-bord bøjen?
Til brug for prøven skal der medtages en MOB-bøje. Til prøven er udformningen af denne bøje fri, den skal dog flyde lavt i vandet.

Det anbefales, at manøvren også øves med et emne, der i størrelse og vægt ligner en person liggende i vandet således, at der kan trænes i bjærgning af en bevidstløs person . Dette kan f.eks. være en "udstoppet" kedeldragt iklædt en redningsvest.

Hvad med vejret under prøven?
Vejrforholdene under prøven må være af en sådan karakter, at de stiller rimelige krav til prøveaflæggeren. Således vil vindstyrker under ca. 4 m/s normalt ikke være tilstrækkeligt, ligesom vindstyrker over 12 - 14 m/s normalt vil være grund til at udskyde prøven.

Bemærkninger
Fartøj, motor og MOB-bøje skal godkendes af den bemyndigede inden prøven påbegyndes.

4. Hvordan aflægger jeg prøve?
Duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere kan du aflægge for personer, der af Søfartsstyrelsen er bemyndiget til at afholde prøve og udstede dokumentation for bestået prøve.
Bemyndigede kan ikke afholde prøve for personer, de selv har forberedt til prøven (eller til en delprøve). En fortegnelse over bemyndigede (censorer) kan rekvireres fra Søfartsstyrelsen.

5. Får jeg et bevis, når duelighedsprøven er bestået?
Dokumentation for bestået prøve eller delprøve udstedes af den bemyndigede på særlige kort eller attester udfærdiget af Søfartsstyrelsen.

Attest for bestået delprøve udstedes, når enten teori- eller praktikdelen af duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere er bestået.

Blåt fotokort udstedes, når begge delprøver af duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere er bestået.
Attester er gratis. Det blå fotokort koster 40 kr.

6. Kan jeg også få et sønæringsbevis?
Duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere (sønæringsbevis) udstedes uden betaling af Søfartsstyrelsen mod forevisning af dokumentation for bestået duelighedsprøve og gyldig syns- og høreprøveattest for søfarende.

7. Hvor meget koster det, at gå op til en duelighedsprøve?
Udover betaling for det blå fotokort kan den bemyndigede pr. elev højst opkræve 110,00 kr. pr. teoriprøve og 160,00 kr. pr. praktikprøve samt et beløb til dækning af eventuelle transportudgifter.

8. Bliver min duelighedsprøve registreret?
Den bemyndigede skal indsende fortegnelser over afholdte prøver og udstedte dokumentationer for beståede prøver til Søfartsstyrelsen umiddelbart efter en prøves afholdelse.

9. Hvad nu, hvis jeg dumper?
Såfremt du ikke består en delprøve, kan du tidligst gå til omprøve 14 dage senere.

10. Hvor kan jeg få yderligere oplysninger?
Yderligere oplysninger kan indhentes hos Søfartsstyrelsen, tlf. 39 17 44 00.

Søfartsstyrelsen
Vermundsgade 38 C
2100 København Ø
Telefon 39174400

Download
Dueligheds-prøven


Pensum til duelighedsprøven i
sejlads for fritidssejlere


KANOPRØVEN
- for ledere af kanosejlads på stilleløbende vandløb og søer.

Autorisationens formål:
Kanoprøven autoriserer enkeltpersoner til professionelt (dvs. mod løn, honorar eller anden betaling samt i situationer, hvor der er eller gives indtryk af at være en klar kompetence- og erfaringsforskel mellem deltagere og arrangør / leder / instruktør / vejleder og de øvrige deltagere) at kunne plan- og tilrettelægge samt gennemføre kanoture for mindre grupper på rolige vandløb og søer.

INDHOLD:
Personlige færdigheder
Tilrettelægnings-, rednings- og sikkerhedsmæssige færdigheder
Kendskab og kundskab
Prøven
Forudsætninger for deltagelse i prøven og for udstedelse af autorisation
DOWNLOAD Kanoprøven


Personlige færdigheder:
Aspiranten skal vise stor sikkerhed og rutine i brugen af forskellige padletag som solopadler og som padler med makker dvs. både som for- og bagpadler.

Aspiranten skal således demonstrere, at han/hun både som solopadler og som for- og bagpadler i en kano med makker skal kunne sejle:
- Forlæns
- Baglæns
- Dreje til højre og venstre
- Lave en 180° vendning til både højre og venstre side, hvorefter der sejles forlæns.
- Dreje rundt på stedet
- Sideforskyde kanoen, til både højre og venstre.

Dette skal vises både i tom og pakket kano.

Aspiranten skal demonstrere god forståelse for og evner til at kunne pakke og trimme en kano.
Aspiranten vil bl.a. blive vurderet på valget/fravalget af de ting, vedkommende medbringer.


Tilrettelægnings-, rednings- og sikkerhedsmæssige færdigheder:
Aspiranten skal vise stor sikkerhed og rutine i at:
Alene i kano;
- vende samt tømme og komme op i egen, kæntret kano
Som par i kano;
- vende samt tømme og komme op i egen, kæntret kano
- tømme anden kano fra egen kano, hvor det kæntrede par hjælper
- tømme anden kano fra egen kano som par uden, at det kæntrede par hjælper
- bringe de forulykkede tilbage i deres egen kano uden, at det kæntrede par hjælper
- bringe de forulykkede op i egen kano

På tur med en mindre gruppe på åbent vand skal aspiranten demonstrere evne til og rutine i at:
- holde samling på en mindre gruppe
- håndtere den samlede gruppe i tilfælde af en eller flere, evt. samtidige kæntringer
- kunne få de involverede personer tørre og varme i løbet af rimelig tid efter en kæntring.
- vurdere vejr, vind og bølger og drage passende konsekvenser deraf.
- bugsere kano med og uden personer i


Kendskab og kundskab:
Der skal demonstreres godt kendskab til og god forståelse for:
- hypotermi.
- brugen af kort og kompas.
- bestemmelserne om adgangen til at færdes i mindre fartøjer på og ved vandløb og søer i Danmark, Norge og Sverige.
- ansvars- og forsikringsforhold med relevans for tilrettelægning af kanoture for andre.


Prøven:
Prøven er åben for evt. tilskure og afvikles over en eller to dage, hvor der dels fokuseres på aspirantens egenfærdigheder og dels på dennes tilrettelægnings-, rednings- og sikkerhedsmæssige færdigheder.
Vindforholdene i prøvesituationen bør variere mellem 4-12 m/s.
Til eksamen medvirker både eksamintor og censor, der er godkendt af Dansk Vejlederkreds.
Der lægges vægt på, at alle manøvrer og øvelser mv. gennemføres under så realistiske omstændigheder som muligt.
Aspirantens evne til hurtigt, effektivt og rutineret at kunne tackle uventede og farlige situationer. Samt evnen til at improvisere, prioriteres højt i vurderingen.


Forudsætninger for deltagelse i prøven og for udstedelse af autorisation:
For deltagelse i prøven kræves, at man har bestået søsportsprøven i åbent vand og fremlægger bevis herfor forinden.

For at opnå autorisation kræves, udover bestået kanoprøve, at aspiranten fremlægger bevis for
- bestået, udvidet førstehjælpskursus, 30 timer
eller for
- bestået Uddannelse i Friluftslivets Førstehjælp fra Friluftsuniversitetet.
Beviset for bestået førstehjælpsuddannelse kan fremsendes op til max. 12 måneder efter bestået kanoprøve, og autorisation vil i så fald fortsat kunne udstedes.


Udarbejdet af Dansk Vejlederkreds, juli 2004.
© Dansk Vejlederkreds

Download
Kano-prøven


Pensum til kanolederprøven

© Dansk Vejlederkreds


Professionelle autorisationer i
grønlandskajak

INDHOLD:
Formål
Generelt
Niveauer:
- Havkajakroer
- Havkajakinstruktør
- Havkajakvejleder
Prøveformer
DOWNLOAD Pensum og krav til grønlandsk kajak

Formålet med normerne er at:
- sikre og øge det professionelle minimumsniveau mht. erfaring, faglig kompetence, uddannelses- og kvalifikationsniveauer samt sikkerhed for ledere, instruktører og vejledere indenfor kajaksejlads, særligt med grønlandskajakker.

Første niveau: (Grønlands)kajakroer
Andet niveau: (Grønlands)kajakinstruktør
Tredie niveau: (Grønlands)kajakvejleder

Generelt
Retningslinierne er minimakrav for godkendelse på de enkelte niveauer.
Man står for uddannelse og erfaringsopbygningen, men kan søge hjælp og bistand hos Dansk Vejlederkreds.
Autorisation og godkendelse foregår ved eksamen, som afholdes af Dansk Vejlederkreds med eksaminatorer og censorer, som er godkendt af Dansk Vejlederkreds.
Ved bestået eksamen / autorisation udstedes bevis, og Dansk Vejlederkreds registrerer resultatet.

1. Kajakroer
Et brugerniveau, som skal sætte roeren i stand til at færdes fortroligt og sikkert i havkajak på ture langs kysten i lokalt, kendt farvand ­ i sommerhalvåret (sommer + efterår) (ca. maj ­ oktober).

Teknik
Teknikker må kunne vises og beherskes på uroligt vand svarende til vind på 4-8 m/sek.
- Svømmefærdigheder: Søsportsprøve i åbent vand.
- Ud- og indstigning i kajak v. kyst og bro
- Roteknik: alm. roteknik, lavt støttetag, styretag, sideforflytning
- Tømning af vandfyldt kajak på lavt vand
- Svømme med kajak
- Hundesvømning i kajakken
- Selvredning med entring efter kæntring
- Kammeratredning , med roeren ude af kajakken
- (blive reddet + redde anden roer)
- Bugsering af anden kajak

Praktisk prøve - Teori
Kendskab til nedenstående temaer mhp. ture langs kysten.
- Udstyr (kajak, beklædning og personligt sikkerhedsudstyr, herunder søsok)
- Vejvalg og grundlæggende navigation
- Vind og vejr, bølger mm.
- Risikomomenter ­ hvad kan gå galt?
- Førstehjælp, kuldeskader
- Færdselsregler på vandet
Et pensum kunne være Søsportens Sikkerhedsråd’s foldere samt eventuelle relevante tillæg.

2. Kajakinstruktør
Kan lede ture langs kysten i kendt farvand i sommerhalvåret (sommer + efterår) (1. maj ­ 1.oktober) og instruere/eksaminere til Kajakroer.

Teknik/ Praksis
Teknikker må kunne vises og beherskes i uroligt vand svarende til 4-8 m/sek.
Teknikker bør udføres overbevisende i pakket kajak (20-30 kg) med udstyr som er i orden.
(Kajak, pagaj/åre, vest, skørt, kort i vandtæt indpakning, reservepagaj/åre, bugserline, kompas, drikkevand).
- Roteknik: effektiv og økonomisk roteknik, høj + lav støttetag, styretag, sideforflytning
- Selvredning med entring efter kæntring, kunne anvende pagajerne som pontoner og søsok. (Skal kunne gennemføres kontrolleret i løbet af rimelig tid fra kæntring til roeren har skørt på og er klar til at ro videre).
- Selvredning med eskimorulle
- Kammeratredning med roeren ude af kajakken. (Skal gennemføres i løbet af rimelig tid fra kæntring og til begge roere sidder med skørt på og er klar til at ro videre. Redningen skal gennemføres kontrolleret hvilket betyder at aspiranten skal lede og instruere med klare meldinger og, at der skal være kontrol med personen i vandet samt udstyr (pagajer/årer m.m.))
- Eskimoredning (parallelredning og stævnredning) og redningsmetoder hvor flere i gruppen indgår. 3 metoder til eskimoredning (dvs.kammeratredning hvor den kæntrede bliver siddende i kajakken) skal forevises: parallelredning med brug af stævn (parallel stævnredning) eller pagaj (H-redning), stævnredning (T-redning).
Fordele og ulemper ved de enkelte metoder skal forklares og diskuteres i fht. realistiske forhold på tur).
- Transportere en person på eget bag/fordæk med kajak på slæb samt som katamaran (200 meter)
- Anvende bugserline og evt. drivanker i side-, mod- og medsø over mindst 500 meter
- Roning i bølger med halvfyldt kajak i sidesø, mod- og medsø over mindst 500 m
- Kunne håndtere en relevant "hvad kan gå galt- case" tilfredsstillende, her vurderes bl.a. om teorien og den pædagogiske viden anvendes hensigtmæssigt

Godkendt udvidet førstehjælpskursus eller Uddannelsen i Friluftslivets Førstehjælp fra Friluftsuniversitetet samt søsportsprøve i åbent vand.

Teori
Viden om nedenstående temaer i forhold til planlægning, organisering og ledelse af ture med grupper langs kysten.
- Udstyr: kajak, beklædning og sikkerhedsudstyr (ifm. tur med gruppe)
- Orientering/navigering og vejvalg (Aspiranten skal bl.a. kunne bruge et kompas til støtte for kortlæsning og til brug ved tåge, mørke og usigtbart vejr).
- Færdselsregler på vandet
- Vind og vejr, bølger, strøm mm.
- Risikomomenter ­ hvad kan gå galt? (fx. i form af cases)
- Førstehjælp, genoplivning, solstik, kuldeskader, hypothermi
- Lederrolle og gruppeopmærksomhed
- Sikkerhed, jura og ansvar

Litteraturforslag:
Karin Mentzing: "Långfardskajak" (ISBN 91-46-17637-3)
Søsportens Sikkerhedsråd’s foldere.

Pædagogik og lederegenskaber
- Erfaring: skal fremgå af logbog eller erfaringsbeskrivelse (logbog retrospektivt): roet min 100 - 150 timer indenfor 1 år i forskelligt farvand, under varierede forhold og ved forskellige vejrtyper, Have prøvet et mindre kryds på minimum 3 km., min to 4-5-dages ture med overnatning og pakning af kajak.
- erfaring med formidling til og undervisning af andre kajakroere. (Aspiranten skal,under vejledning af erfarne vejledere,have prøvet at formidle flere forskellige momenter i forhold til kajak, grønlandskajak og friluftsliv).
- Pædagogisk viden: kunne arbejde metodisk med kajak, herunder kunne lave relevant vandtilvænning af begyndere, kunne organisere gruppen på vandet , have overblik over gruppen og den enkelte, kunne vurdere vind, vejr og tur i forhold til gruppen (tur efter evne), kunne anvende ovenstående teori i praksis med gruppen hvilket fordrer vurderings-, formidlings- og organisationsevner.

3. Kajakvejleder
Kan lede længere ture hele året på åbent vand samt undervise og vejlede i friluftsliv med kajak, særligt grønlandskajak.
Man skal have minimum to års erfaring som kajakinstruktør inden man kan blive kajakvejleder.

Teknik
Teknikker må kunne vises og beherskes i uroligt vand svarende til 8-13 m/sek, samt må kunne bruges til forevisning i formidlingssituation.
- Roteknik: effektiv og økonomisk roteknik, høj + lav støttetag, styretag, sideforflytning
- Selvredning med entring efter kæntring
- Selvredning med eskimorulle (min. 2 metoder beherskes ­ min. 1 rulle beherskes til begge sider)
- Re-entring efterfulgt af eskimorulle
- Kammeratredning med roeren ude af kajakken på flere forskellige måder
- Eskimoredninger (parallel- og stævnredning)
- Alle i vandet ­ med 3 kajakker
- Bugsering, flere forskellige teknikker
- Ro med anden roer på bagdæk (400 m)
- Brug af drivanker, søsok, samt andet sikkerhedsudstyr (nødudstyr)
- Livredning og genoplivning, inkl. kuldeskader
- Rejse en bevidstløs roer med kajak

Teori
Viden om nedenstående temaer i forhold til planlægning, organisering og ledelse af ture m. grupper i det danske farvand samt i.f.t. videreformidling ­ undervisning.
- Udstyr: kajak, beklædning og sikkerhedsudstyr (ifm. tur med gruppe)
- Orientering, navigering og vejvalg
- Færdselsregler på vandet (+ på land)
- Vind og vejr, bølger, strøm mm.
- Risikomomenter ­ hvad kan gå galt?
- Ulykkestyper ­ tur efter evne
- Lederrolle og lederansvar
- Sikkerhed og ansvar/jura i friluftsliv
- Naturen (+ kulturformer) langs kysten
- Friluftsliv i Skandinavien (traditioner og muligheder)
- Indsigt i kajaktyper, materialer osv.
- Sikkerhed, jura og ansvar

Litteratur:
Det forventes at kandidaten kender den mest relevante kajaklitteratur.

Organisation, lederegenskaber og formidling
- Erfaring. Skal fremgå af logbog/erfaringsbeskrivelse (logbog retrospektivt): roet min 500 timer indenfor 2 år i forskelligt farvand, under varierede forhold og ved forskellige vejrtyper, flere kryds på min 5 km, flere ture af mindst en uges varighed med oppakning, ledelse af ture og instruktion
- Flere års dokumenterede erfaringer med alment friluftsliv under varierende forhold, særligt langs kysten, herunder bl.a. erfaringer med at lave nødbivuakker og tænde bål mv.
- Man skal have minimum 2 års erfaring som kajakinstruktør.
- Lederegenskaber: vurderingsevne, konsekvenstænkning, selvtillid/autoritet, organiseringsevne, psykologisk sans, empati
- pædagogik og metodik ift. formidling af kajak og friluftsliv ved kysten

Logbog eller erfaringsbeskrivelse fremvises.

Prøveformer
For at opnå professionel autorisation kræves det, at man går op til prøve og består denne og dermed får autorisation til at arbejde professionelt på området.
Autorisation / prøve aftales med Dansk Vejlederkreds, der formidler kontakt til eksaminatorer og censorer, der er godkendt hertil.

Prøvens bedømmelse er en helhedsvurdering af aspirantens kompetencer.
Eksaminator kan tage hensyn til vejr og vind ved bedømmelsen, men teknikkerne skal udføres på en overbevisende måde. Der må på intet tidspunkt være tilløb til panik.
Normalt aflægges den praktiske del af prøven i normal robeklædning, men hvis vandtemperaturer er under 10 grader, kan våddragt benyttes.
Den praktiske prøve skal afvikles sammenhængende som en kajaktur over to dage.
Den teoretiske prøve afvikles som skriftlig prøve.

Ved bestået prøve/eksamen udstedes autorisation af Dansk Vejlederkreds efter indstilling fra både censor og eksaminator.
Udover punkterne, nævnt under hver enkelt niveau, vil det naturligvis være sådan, at punkterne på underliggende niveau(er) også hører med.
Der vil i bedømmelsen desuden altid indgå en helhedsvurdering; eksempelvis:

- Kajakroer: Ville jeg være tryg ved at sende denne roer afsted eller tage vedkommende med på tur?
- Kajakinstruktør: Ville jeg være tryg ved at lade denne instruktør undervise mine børn eller tage dem med på tur?
- Kajakvejleder: Ville jeg være tryg ved at lade denne vejleder arrangere/lede ture af høj sværhedsgrad og forvalte den danske natur?

Formidlingsmæssige evner bør også vurderes i en med grønlandskajak relevant sammenhæng.
Instruktion/bedømmelsen kan med stor fordel kan foretages på tur eksempelvis en tre-dages tur eller i en weekend, hvor turplanlægning inkl. vejr, søkort og strøm-/tidevandstabel indgår som en naturlig del.
Når det drejer sig om instruktører eller vejledere, vil det være oplagt at lade en del af prøven foregå som reel undervisning.

Forudsætninger for deltagelse i prøver og for udstedelse af autorisationer:
For deltagelse i prøverne kræves, at man har bestået søsportsprøven i åbent vand og fremlægger bevis herfor forinden.

For at opnå autorisation på instruktør- eller vejlederniveau kræves desuden, at aspiranten fremlægger bevis for
- bestået, udvidet førstehjælpskursus, 30 timer
eller for
- bestået Uddannelse i Friluftslivets Førstehjælp fra Friluftsuniversitetet.
Beviset for bestået førstehjælpsuddannelse kan fremsendes op til max. 12 måneder efter bestået kajakprøve, og autorisation vil i så fald fortsat kunne udstedes.

Download
Grønlnndskajak-autorisationerne


Pensum til havkajakprøven

Udkast fra arbejdsgruppen, Havkajaksamrådet, tilpasset til grønlandkajakker af Dansk Vejlederkreds , 5/7-2003


Vejledende retningslinier til niveauer for
havkajak-uddannelser

INDHOLD:
Formål
Generelt
Niveauer:
- Havkajakroer
- Havkajakinstruktør
- Havkajakvejleder
Prøveformer
DOWNLOAD Havkajakretningslinjerne

Formålet med de vejledende retningslinier er at:
- finde et fællesniveau for uddannelser og sikkerhedsrutiner uden dermed at fjerne mangfoldigheden og den enkelte organisations måde at udøve brugen af havkajak på.
- øge uddannelses- og kvalifikationsniveauet hos formidlere og brugere af havkajak i Danmark.

Første niveau: Havkajakroer
Andet niveau: Havkajakinstruktør
Tredie niveau: Havkajakvejleder

Generelt
Retningslinierne er vejledende - det betyder at det er frivilligt hvorledes den enkelte forening, organisation eller skole vil benytte de opstillede retningslinier.
Den enkelte organisation står selv for uddannelse men kan søge hjælp og bistand hos Havkajaksamrådet.
Administrationen af niveauerne såvel som kurser og uddannelse lægges ud til de enkelte organisationer.
Det er således de enkelte organisationer som udbyder kurser og evt. udsteder beviser og registrerer.


1. Havkajakroer
Et brugerniveau, som skal sætte roeren i stand til at færdes fortroligt og sikkert i havkajak på ture langs kysten i lokalt, kendt farvand – i sommerhalvåret (sommer + efterår) (1. maj – 1.oktober).

Teknik
Teknikker må kunne vises og beherskes på uroligt vand svarende til vind på 4-8 m/sek.
- Svømmefærdigheder (svømme 400 m. i åbent vand)
- Ud- og indstigning i kajak v. kyst og bro
- Roteknik: alm. roteknik, lavt støttetag, styretag, sideforflytning
- Tømning af vandfyldt kajak på lavt vand
- Svømme med kajak
- Selvredning med entring efter kæntring
- Kammeratredning , med roeren ude af kajakken (blive reddet + redde anden roer)
- Bugsering af anden kajak

Kendskab til nedenstående temaer mhp. tur langs kysten i Danmark.
- Udstyr (kajak, beklædning og personligt sikkerhedsudstyr)
- Vejvalg og grundlæggende navigation
- Vind og vejr, bølger mm.
- Risikomomenter ­ hvad kan gå galt?
- Førstehjælp, kuldeskader
- Færdselsregler på vandet
Søsportens Sikkerhedsråd’s relevante foldere.

2. Havkajakinstruktør
Kan lede ture langs kysten i kendt farvand i sommerhalvåret (sommer + efterår) og instruere/eksaminere til Havkajakroer.

Teknik/ Praksis
Teknikker må kunne vises og beherskes i uroligt vand svarende til 4-8 m/sek.
Teknikker bør udføres overbevisende i pakket kajak (20-30 kg) med udstyr som er i orden.
- Roteknik: effektiv, økonomisk og skadeforebyggende roteknik, høj + lav støttetag, styretag, sideforflytning og baglæns roning.
- Selvredning med entring efter kæntring, kunne anvende pagajflyder og lænsepumpe.
- Selvredning med eskimorulle
- Kammeratredning med roer ude af kajakken.
- Eskimoredning (parallelredning og stævnredning)
- Transportere en person på egen kajak mindst 200 meter
- Anvende bugserline i side-, mod- og medsø over mindst 500 meter
- Roning i bølger med halvfyldt kajak i sidesø, mod- og medsø over mindst 500 m
- Kunne håndtere en relevant "hvad kan gå galt- case" tilfredsstillende. Her vurderes bl.a. om teorien og den pædagogiske viden anvendes hensigtmæssigt
- Godkendt 12 timers førstehjælpskursus eller livredderprøve

Teori
Viden om nedenstående temaer i forhold til planlægning, organisering og ledelse af ture med grupper.
- Udstyr: kajak, beklædning og sikkerhedsudstyr.
- Orientering/navigering og vejvalg.
- Færdselsregler på vandet
- Vind og vejr, bølger, strøm mm.
- Risikomomenter ­ hvad kan gå galt?
- Førstehjælp, genoplivning, kuldeskader
- Lederrolle og gruppeopmærksomhed
- Sikkerhed, jura og ansvar
- Relevant litteratur samt den enkelte organisations egne materialer

Pædagogik og lederegenskaber
- Erfaring: skal fremgå af logbog eller erfaringsbeskrivelse. Have roet min 150 km og/eller 100 timer indenfor 1 år i forskelligt farvand, under varierede forhold og ved forskellige vejrtyper. Have prøvet at krydse over åbent vand.
Minimum én 2-dages tur med overnatning og pakning af kajak.
Erfaring med formidling til og undervisning af andre havkajakroere.
- Pædagogisk viden: Kunne arbejde metodisk med kajak, herunder kunne lave relevant vandtilvænning af begyndere, kunne organisere gruppen på vandet , have overblik over gruppen og den enkelte, kunne vurdere vind, vejr og tur i forhold til gruppen (tur efter evne), kunne anvende ovenstående teori i praksis med gruppen, hvilket fordrer vurderings-, formidlings- og organisationsevner.

3. Havkajakvejleder
Kan lede længere ture i Danmark hele året på åbent vand samt undervise og vejlede i friluftsliv med havkajak.
Kan instruere og eksaminere til instruktørniveau.

Teknik
Teknikker må kunne vises og beherskes i uroligt vand svarende til 8-13 m/sek, samt må kunne bruges til forevisning i formidlingssituation.
- Roteknik: effektiv og økonomisk roteknik, høj + lav støttetag, styretag, sideforflytning, baglæns roning.
- Selvredning med entring efter kæntring.
- Selvredning med eskimorulle (min. 2 metoder beherskes ­ min. 1 rulle beherskes til begge sider)
- Re-entring efterfulgt af eskimorulle
- Kammeratredning med roer ude af kajakken på flere forskellige måder Iinkl. stormredning)
- Eskimoredninger (parallel- og stævnredning)
- Alle i vandet ­ med 3 kajakker
- Bugsering med flere forskellige teknikker
- Ro med anden roer på kajak (400 m)
- Brug af drivanker, lænsepumpe, samt andet sikkerhedsudstyr (nødudstyr)
- Rejse en bevidsløs roer med kajak.
- Kunne håndtere en relevant “hvad kan gå galt-case” tilfredsstillende, her vurderes teorien og den pædagogiske viden anvendes hensigtsmæssigt.
- Godkendt 12 timers førstehjælpskursus eller livredderprøve

Teori
Indsigt om nedenstående temaer i forhold til planlægning, organisering og ledelse af ture m. grupper i det danske farvand samt i.f.t. videreformidling og undervisning.
- Udstyr: kajak, beklædning og sikkerhedsudstyr.
- Orientering, navigering og vejvalg
- Færdselsregler på vandet og på land.
- Vind og vejr, bølger, strøm mm.
- Risikomomenter / ulykkestyper ­ hvad kan gå galt?
- Lederrolle og lederansvar
- Naturen og kulturformer langs kysten
- Friluftsliv i Danmark
- Sikkerhed, jura og ansvar
Her angives intet præcist pensum; det forudsættes at personen kender den mest relevante havkajaklitteratur.

Organisation, lederegenskaber og formidling
- Erfaring. Skal fremgå af logbog / erfaringsbeskrivelse (logbog retrospektivt): Roet min. 300 km og/eller 200 timer indenfor 2 år i forskelligt farvand, under varierede forhold og ved forskellige vejrtyper, flere kryds på min 5 km og flere-dages ture
- Personen har minimum 2 års erfaring som havkajakinstruktør, mindst 30 dages undervisning med forskellige grupper.
- Lederegenskaber: gruppeforståelse, vurderingsevne, konsekvenstænkning, selvtillid/autoritet, organiseringsevne, psykologisk sans, empati og metodik ift. formidling af kajak og friluftsliv ved kysten i Danmark.


Prøveformer
Det er naturligvis frivilligt at gå til prøve. For deltagere som gennemfører et kursus, men som vælger prøven fra udstedes et deltagerbevis. Det er muligt at nogle organisationer vælger ikke at afholde prøve, men derimod en mere uformel mundtlig evaluering/vurdering, hvor kursisten’s stærke sider og udviklingspunkter diskuteres.

Til dem som vælger at gå til prøve/eksamen og består udstedes et eksamensbevis/diplom.
Beviserne udstedes af organisationerne efter indstilling af censoren.
Udover punkterne nævnt under hver enkelt niveau vil det naturligvis være sådan, at punkterne på underliggende niveau(er) også hører med. Der vil i bedømmelsen desuden altid indgå en helhedsvurdering; eksempelvis:
- Havkajakroer: Ville jeg være tryg ved at sende denne roer afsted eller tage vedkommende med på tur?
- Havkajakinstruktør: Ville jeg være tryg ved at lade denne instruktør undervise mine børn eller tage dem med på tur?
- Havkajakvejleder: Ville jeg være tryg ved at lade denne vejleder arrangere/lede ture af høj sværhedsgrad og forvalte den danske natur?

Selvom de bløde værdier er svære at bedømme, må det gøres; de er lige så vigtige i en havkajak.
Instruktion/bedømmelsen kan med stor fordel kan foretages på tur eksempelvis en tre-dages tur eller i en weekend, hvor turplanlægning inkl. vejr, søkort og strøm-/tidevandstabel indgår som en naturlig del.
Når det drejer sig om instruktører eller vejledere, vil det være oplagt at lade en del af prøven foregå som reel undervisning.

Download
Havkajak-retningslinjerne


Pensum til havkajak-retningslinjerne

Havkajaksamrådet, august-2003


KAL@-normerne i træklatring

- En professionel uddannelse for ledere af klatreaktiviteter

Nedenstående norm indeholder minimumskrav til
Autoriserede
Klatre-Aktivitets-Ledere©
i træer

INDHOLD:
Normen
Uddannelsen
Hvorfor tage et KAL©-bevis

A: Almene krav
1) Alder
2) Førstehjælp
3) Interesse
B: Krav til egen kunnen.
1) Standpladser, forankring
2) Sikring, knuder, bremser
3) Abseil, nedfiring
4) Førstemandsklatring
5) Udstyrskendskab
6) Rednings- og nødprocedurer
7) Råbeprocedurer
C: Krav til kunnen i forbindelse med
tilrettelæggelse af klatring for grupper.

1) Organisering
2) Kommunikation
3) Udstyr
4) Sikring og toprebsteknikker
5) Rutevalg
6) Abseil og nedfiring
7) Nødprocedurer
D: Krav til kendskab mm.
1) Klatreetik
2) Adgangsforhold og tilladelser
3) Lovgrundlag
4) Forsikringsforhold
5) Trækendskab.

Yderligere information
DOWNLOAD KAL©-normen i træklatring.






























Yderligere information:
Du kan finde yderligere informatioer om KAL©-uddannelse i træklatring her.

Download kravene til
KAL©-prøven i træklatring



Pensum til
KAL©-prøven i træklatring


Må ikke kopieres, hverken helt eller delvist uden skriftlig tilladelse.
© Klatre-Centeret 1993.


KAL@-normerne i klippeklatring

- En professionel uddannelse for ledere af klatreaktiviteter

Nedenstående norm indeholder minimumskrav til
Autoriserede
Klatre-Aktivitets-Ledere©
i klipper

INDHOLD:
Normen
Uddannelsen
Hvorfor tage et KAL©-bevis

A: Almene krav
1) Alder
2) Førstehjælp
3) Interesse
B: Krav til egen kunnen.
1) Standpladser, forankring
2) Sikring, knuder, bremser
3) Abseil, nedfiring
4) Førstemandsklatring
5) Udstyrskendskab
6) Rednings- og nødprocedurer
7) Råbeprocedurer
C: Krav til kunnen i forbindelse med
tilrettelæggelse af klatring for grupper.

1) Organisering
2) Kommunikation
3) Udstyr
4) Sikring og toprebsteknikker
5) Rutevalg
6) Abseil og nedfiring
7) Nødprocedurer
D: Krav til kendskab mm.
1) Klatreetik
2) Adgangsforhold og tilladelser
3) Lovgrundlag
4) Forsikringsforhold

Yderligere information
DOWNLOAD KAL©-normen i klippeklatring.































Yderligere information:
Du kan finde yderligere informatioer om KAL©-uddannelserne i træ- og klippeklatring her.

Download kravene til
KAL©-prøven i klippeklatring



Pensum til
KAL©-prøven i klippeklatring


Må ikke kopieres, hverken helt eller delvist uden skriftlig tilladelse.
© Klatre-Centeret 1993.

Friluftsuniversitetet
Krakvej 5, 3790 Hasle, Danmark, Tlf: (+45) 56-94 90 00
Mail: post@friluftsuni.dk
Web: www.friluftsuni.dk
- Fri Folkelig Forskning og Fordybelse i natur- og friluftsliv