©

TILRETTELÆGNINGSPEST

Tilrettelægningspest er den omsiggribende og ofte ubevidste (bevidstløse) trang til at tilrettelægge vore landskaber, vor natur og ikke mindst vore oplevelser heri ihjel.
Den kan komme til udtryk på mange måder.
Iøjnefaldende de senere år har bl.a. været den stigende anlæggelse af stiforløb, de stigende mængder af informationsmaterialer, skilte, informationstavler, skovbørnehaver, naturskoler, overlevelses- og vildmarkskurser, friluftskurser og naturvejledere mmm.
- Alt sammen med det erklærede mål at få så mange som muligt ud i vore landskaber.
- Alt sammen udtryk for en kulturel ændring, hvor det at være ude er blevet unaturligt, hvorfor mange føler behov for vejledning og guidning mv.
- Alt sammen tilsyneladende meget sympatisk. Er det ikke godt, at så mange som muligt kommer "ud i naturen"?

I Dansk Vejlederkreds er vi ikke så sikre på det.
Vi ser en reel risiko for, at vi indenfor kort tid risikerer, at det, som vi søger "ude i naturen" går tabt i tilrettelægningsfeberen.
Vi tror, at et af de vigtigste elementer i menneskets møde med naturen er oplevelsen af ydmyghed. At vi er uendeligt små og i virkeligheden ret betydningsløse i den store plan.

Det liv, de fleste lever i dag, levner ikke meget plads til den erfaring.
Det meste af arbejds- og fritid går ud på at have kontrol og at have den i kontrollerede rammer.
Det er blevet meget let at glemme, at vi i bund og grund blot er en biologisk organisme, underlagt en lang række naturlige love, som hverken tager hensyn til arbejdstider, kontormiljøer eller for den sags skyld regler eller f.eks. EU-direktiver.

I Dansk Vejlederkreds føler vi, at der er behov for at arbejde for, at vore møder med landskaberne (naturen) kan blive så uregulerede og ikke-guidede som muligt.
Kun på den måde kan eventyret finde plads. Og kun, når vore ture mv. i vore landskaber indeholder et element af eventyr kan friluftsoplevelsen få en betydning for den enkelte, som ligger udover tivolioplevelsens kick.
På den arrangerede tur, kan man ikke vælge at gå sin egen vej. og man kan ikke følge en pludseligt opstået lyst. Der er ingen risiko for at fare vild eller for, at det går galt på anden måde.
Man har jo betalt, og det er instruktørens eller guidens opgave at sikre, at der ikke kan ske noget uventet.
Eventyret får ingen plads.

Tilrettelægningspesten kan have mange udtryk, men den stammer som regel fra menneskets iboende behov for at gøre livet bekvemt.
På den arrangerede tur, er der ikke længere nogen forberedelse for den enkelte.
Når der skal bygges lift og turisthotel på toppen af Gaustatoppen, så er det for at lette adkomsten for de flest mulige.
Se mere om denne sag her.
Se også f.eks. Peter Wessel Zapffes kommentar til dette.
Se desuden Lina Antofts speciale.
Læs eventuelt artiklen om eventyret i friluftslivet.
Læs også læge, Tage Voss, kommentar til en gruppe såkaldte naturvejlederes spredning af tilrettelægningspest på Christiansø.
Læs også om Skov- og Naturstyrelsens forsøg på at indføre registrering og brugerbetaling for at færdes på vore fælles områder.

Alt denne tilrettelægning kan sikkert være udmærket i afmålte mængder, men vi ser en udtalt risiko for, at tilrettelægningspesten spreder sig uhæmmet i det inficerede legeme, fordi vi ikke længere stiller spørgsmålstegn ved værdien af uberørte og utilrettelagte landskaber. Fordi vort immunforsvar er slået ud i og med, at vi ikke længere vokser op med, at det er naturligt at sove under åben himmel.

At vi ikke står ene med denne måde at se tilrettelægningens og eventyrets betydning på, fremgår bl.a. af, at f.eks. Fridtjof Nansen allerede i 1924 advarede imod denne tendens.
Fridtjof Nansen var bl.a. den første til i 1888 at krydse grønlands indlands og i 1893-96 forsøgte han på skibet Fram at nå nordpolen ved igennem 3 år at lade skibet fryse fast i isen.
Fridtjof Nansen han advarede også imod den megen selskabelighed, som efter hans mening var en risiko for friluftslivet. Han talte bl.a. for betydningen af at tage på tur alene. Dette gjorde han bl.a. i talen "Friluftsliv", som stærkt anbefales.

Også Nansens tale, Eventyrlyst, fra 1926 taler om værdien af dette og ikke mindst af eventyret i mødet med vore landskaber.

Læs mere om Fridtjof Nansen her.

Længe før ham finder man lignende overvejelser hos Henry David Thoreau, bl.a. i hans bog, Walden -et liv i skoven om 2 års eremitliv i nordamerika i en selvbygget tømmerhytte. Han skelner bl.a. imellem at være ensom og at være alene, og han taler også om vigtigheden af, at mødet med vort naturgrundlag sker i direkte og ærlig kontakt, som han mener bedst finder sted, når man er alene.

En mere nutidig fortaler for dette er Reinhold Messner.
Reinhold Messner var bl.a. den første til at bestige alle 14 bjerge over 8000 meters højde og har siden arbejdet meget med isvandringer.
Han gør det meget klart, at eventyret er afgørende. Det, at det kan gå galt. Det, at der nødvendigvis må være en eller anden grad af risiko involveret for, at mødet med landskaberne giver mening.

Endelig vil vi pege på en af de mest udtalte fortalere for at bevare landskaberne fri af tilrettelægning, nemlig Peter Wessel Zapffe.
Han har skrevet forskellige artikler herom, bl.a. "Interview med Tinde-Jørgen", Farvel Norge", "Reserver" og "Avskjed med Gausta", der alle advarer imod en fortsat bevidstløs tilrettelægning og udbygning. Du kan læse Zapffes artikel, Avskjed med Gasta ved at klikke her.


Spørgsmålet er, om vi passivt vil være del af en bevidstløs udvikling, der alt for hurtigt risikerer, at gøre vore landskaber så uinteressant og tilrettelagte, at vi ikke længere har noget udbytte af at færdes i dem?
Som det ser ud nu, så er det kun et spørgsmål om tid, før velmenende naturpædagoger m. fl. har haft held til at tilrettelægge de sidste "reserver" ihjel.
Se mere om Gausta-sagen og tilrettelægningspest.
Læs også tidligere studerende, Line Antofts speciale om tilrettelægning af fjeldene med udgangspunkt i den nyligt genopståede debat om Gausta.

Du kan også downloade specialet i pdf-format. Klik her:
Læs også artiklen om friluftsliv ved en skillevej af Christian Almer.
Du kan også downloade artiklen i pdf-format. Klik her:

Læs også artiklen om Eventyrets rolle i friluftsliv af Christian Almer.
Du kan også downloade artiklen i pdf-format. Klik her:

Læs også Tage Voss' artikel, Ø-bitter.
Artiklen er en kommentar til en gruppe naturvejlederes
forsøg på at tilrettelægge Christiansø ihjel. Klik her:

Gennem dette århundrede er graden af tilrettelægning i og af vore landskaber øget dramatisk.

Dansk Vejlederkreds føler, at det er en vigtig opgave at kæmpe imod en udvikling, der fører til en bureaukratisering og tivolisering af det enkle friluftsliv.

Vi håber, at ovennvænte artikler mv. har kunnet være til inspiration.

Du er selvfølgelig velkommen til at skrive din kommentar
til Friluftsuniversitetet.


©


© Disse sider må ikke kopierers, hverken helt eller delvist, uden skriftlig tilladelse fra Friluftsuniversitetet.